Sancthansnatten
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(stikker Hovedet frem i Loftslugen paa
Bjælkehuset)
(sætter sig i Loftslugen)
(reiser sig)
(viser sig i Loftslugen paa Bjælkehuset)
(stiger ned og kommer frem. Han er
graaklædt med en rød Hue paa Hovedet.
Han børster Støvet af sine Klæder og
trækker Skjortekraven iveiret)
et stort Lommeuhr frem)
bollen)
smager og spytter)
fornøiet)
tilbage med en lille Blomst i Haanden)
Bollen)
(stikker Hovedet frem af Jorden og
svinger med Huen)
(viser sig pludselig mellem Træerne)
(træder ind i Baggrunden og lytter)
(kommer pludselig tilsyne bag dem i
en Busk, der aabner sig)
Faksimile
1½ Ark
Nissens Rolle
i
Sancthansnatten
i
Sancthansnatten
Udleveret til ˹Hr: Johannessen
19/12. 52.˺
Wieegen
19/12. 52.˺
Wieegen
Faksimile
2
Første Act
Syvende Scene
Paulsen. Anne. Fruen. Juliane. Birk. Jørgen. Nissen
Paulsen
hvormed Folketroen bli beliver den.
Nissen
(stikker Hovedet frem i Loftslugen paa
Bjælkehuset)
Birk
Aa Vrøvl!
Nissen
(sætter sig i Loftslugen)
Paulsen
noget Philosophisk i dem, som –
Nissen
Ho, ho, ho, ho! (trækker sig tilbage)
Faksimile
3
Niende Scene
Anne
aldrig været tilmode før – –
Nissen
(viser sig i Loftslugen paa Bjælkehuset)
Anne
det havde jeg saa nær glemt!
Tiende Scene
Nissen
(stiger ned og kommer frem. Han er
graaklædt med en rød Hue paa Hovedet.
Han børster Støvet af sine Klæder og
trækker Skjortekraven iveiret)
Midsommernat er Høitid for Alle;
Da er det Fest for Nissen med!
Da skal Enhver i de lysgrønne Sale
Faksimile
4
More sig lystigt, det bedste han veed. –
Hængebjærkriset i Bondens Stue
Dufter saa deiligt i Kveldens Stille;
Pyntet staar selv den fattigste Tue
Med Urter smaae og med Blomster vilde. –
– – Nissen er fligttig det lange Aar;
Han færdes paa Loft, og han færdes i Kjælder;
I Stalden er han fra Dagen hælder –
Han maa jo vogte den gamle Gaard. –
Men Midsommernat er hans Fest, som sagt;
Da klæder han sig i sin Høitidsdragt,
Saa gjæster han Venner og Slægt og Frænder,
Der boe i Haugen, hvor Baalet brænder.
Deroppe tumle sig Menneskets Børn;
De synge og dandse i Krat og i Tjørn; –
Men Faa kun veed at de Vætter smaae
Faksimile
5
I Haugen sidde og see derpaa!
(Han tager
et stort Lommeuhr frem)
Nei, nu maa jeg sagtens tage paa Vei!
(Han vil gaae, men bemærker Punsch-
bollen)
See der!
(dypper Fingeren i Punschen
smager og spytter)
Nei tvi! det er ikke for mig!
Det er det, som Menneskets Børn pleie drikke;
Da faae De med Et saa klare Blikke,
Da snakke de høit om Venskab og Sligt,
Da tykkes dem Alting herligt og rigt,
De lee med hinanden og glemme Sorgen, –
Det vil da sige – til næste Morgen!
(Han betænker sig og siger derpaa
fornøiet)
Faksimile
6
Men bi! der falder mig Noget ind –
Ikveld jeg kunde dog lidt dem drille!
Nissen har altid et fiffigt Sind,
Saasnart det gjælder et Puds at spille.
(Han gaaer ind i Haven og kommer strax
tilbage med en lille Blomst i Haanden)
Der voxer en Urt paa Hvermands Sti,
Den eier saa sælsomme Kræfter – –
Men Faa er kun de, som søge derefter.
De Fleste gaae den uagtsomt forbi.
Den spirede frem af Suttungs Mjød,
Som Odin spildte ved Valhals Porte; –
Og hvo, som smager dens Saft saa sød,
Hans Blik for det ydre Skin er borte;
(Han presser Saften af Planten i
Bollen)
Faksimile
7
De Taager, der har sig for Synet lagt,
Vil klares i Drømmens spillende Flammer;
Han skuer med Sandhed den indre Magt,
Der raader i Sjælens forborgne Kammer. – –
Men den, som har Intet at grunde over,
Han vandrer i Blinde som ellers og – sover!
(Han bukker og forsvinder i Jorden)
Ellevte Scene
Fruen. Jørgen. Paulsen. Juliane Anne
Paulsen
Hurra!
Nissen
(stikker Hovedet frem af Jorden og
svinger med Huen)
Hurra!
Sextende Scene
Birk. Anne
Birk
Jeg maa følge hende – jeg maa. –
Faksimile
8
Syttende Scene
Nissen
(viser sig pludselig mellem Træerne)
Der skride de frem paa den duggede Sti,
Mens Huldren sidder i Graneli;
Hun synger og slaaer sit Langeleegspil,
Og Skjaldene ligge og lytte dertil.
Hist Nøkken reder sit grønne Skjæg
Ved Elvens Bred under Rogn og Hæg;
Og Alferne dandse i Orreholdt –
De kan ikke sove – det er dem for koldt.
Jo jo! – I vandre i Drømmenes Lande,
Og gaae I med klar eller taaget Pande,
Saa har jeg Jer dog i min Snare sæt.
O, Nissen skal more sig godt inat!
Mens Huldren sidder i Graneli;
Hun synger og slaaer sit Langeleegspil,
Og Skjaldene ligge og lytte dertil.
Hist Nøkken reder sit grønne Skjæg
Ved Elvens Bred under Rogn og Hæg;
Og Alferne dandse i Orreholdt –
De kan ikke sove – det er dem for koldt.
Jo jo! – I vandre i Drømmenes Lande,
Og gaae I med klar eller taaget Pande,
Saa har jeg Jer dog i min Snare sæt.
O, Nissen skal more sig godt inat!
(Han forsvinder)
Faksimile
9
Anden Act
Første Scene
Nissen
(træder ind i Baggrunden og lytter)
Endt er Dands og Sang og Spil –
Natten hører os {a}Andre til!
Hver Alf og Vætte jeg byder til Gjæst –
Herfrem! nu begynder vor Midsommerfest!
Natten hører os {a}Andre til!
Hver Alf og Vætte jeg byder til Gjæst –
Herfrem! nu begynder vor Midsommerfest!
(Han forsvinder bag Træerne)
˹Tredie˺
Femte Scene
Jørgen
om jeg kunde faa fat paa dem!
Fjerde Scene
Paulsen og Juliane (komme atter fra Venstre)
Femte Scene
Paulsen. Juliane. Birk og Anne
Paulsen
Saa brist da Hemmelighed!
Nissen
(kommer pludselig tilsyne bag dem i
en Busk, der aabner sig)
Ho, ho, ho, ho!. –
Birk
Anne, nu kjender jeg Dig igjen
(Birk og Juliane gaae)
Nissen
(i Baggrunden)
Solen rinder i Øst bag Li –
Midtsommernattens Spil er forbi!
O Nissen var dog en lykkelig Mand;
Hvis I har Jer moret saa godt som han. –
Midtsommernattens Spil er forbi!
O Nissen var dog en lykkelig Mand;
Hvis I har Jer moret saa godt som han. –
